Er der nogle der hjælper mig undervejs?

JA!

Din Kontaktperson:

Ja, du har en fast kontaktperson, som altid er klar med en hjælpende hånd, et lyttende øre eller en god portion viden om alt muligt, som du måske får brug for at vide.

Din kontaktperson er en, du kan stole på. En om vil dig det godt og som hjælper dig igennem din uddannelse.

Det er også din kontaktperson, som hjælper dig med at udarbejde en plan for dit uddannelsesforløb, så det passer bedst muligt til dig, og du får mest muligt ud af din uddannelse.

Din værkstedsleder:

Du har fast tilknytning til et fagligt værksted. Din værkstedsleder er rigtig dygtig til sit fag og vil gerne dele sin viden og kunnen med dig og sikre, at du hele tiden bliver dygtigere også.

Dine undervisere:

Undervejs vil du møde undervisere i dansk og matematik og fra andre store og små fagmoduler på erhvervsskolen. De er klar til at hjælpe dig godt videre med deres fag.

Dit hold:

Du bliver en del af et KUU Vest hold. Det kan du godt glæde dig til. At være en del af et hold er ligesom at have en usynlig støtte – her er nogen som oplever det samme som dig…