Børn, Unge & Ældre

Kombineret UngdomsUddannelse Vestsjælland – Børn, Unge & Ældre er praktisk arbejde og kun lidt teori – og er til dig som gerne vil arbejde med praktiske opgaver indenfor børn, unge og ældreområdet.

DSC07002

Du er på et pædagogisk værksted, der arbejder meget med mennesker, og du kommer til at planlægge og udføre en masse aktiviteter, som gavner andre og spreder glæde.

Typiske arbejdsopgaver kan være: Leg, udvikling, sang og teater, tryghedskabende aktiviteter, underholdning, at skabe sammenhæng i dagligdagen, rammer og regler, fysiske udfordringer, elektroniske hjælpemidler og legeværktøjer, motivation, sprog, kommunikation og kultur, bevægelse & fysiske udfordringer, sociale medier, omsorg, sociale aktiviteter, aktiv lytning og forældre/ pårørende kontakt mv.

OBS! Værkstedsmulighederne varierer lidt fra baseskole til baseskole.

Du kommer også til at arbejde med praktiske projekter sammen med andre – det er noget, som virkeligt bliver til noget!

Du får undervisning i dansk og matematik – på en god måde, så du kan bruge det i dit arbejde og blive dygtigere.

Og en del af tiden vil du være i erhvervstræning hos en institution eller virksomhed, der arbejder med børn, unge eller ældre, så du prøver, ”hvordan det fungerer i virkeligheden”.

Du er en del af et fællesskab – et KUU Vest hold på din baseskole og I kommer til at have fælles undervisning og oplevelser, som ekskursioner og en udenlandsrejse.

Med denne uddannelse vil du kunne udføre rutineprægede arbejdsprocesser og arbejdsopgaver inden for omsorgsområdet – børn, unge og ældre. Her er en bred ufaglært beskæftigelsesprofil inden for eksempelvis: Vuggestuer, børnehaver, skole, SFO, Klub, oplevelsesparker, privat børnepasning, legeparker, omsorg, pleje, hjemmehjælp, plejehjem, aktivitetscentre, personlig assistent.

Du opnår titlen: Erhvervsassistent i Børn, Unge & Ældre.

Når du har taget denne uddannelse er der også gode muligheder for at fortsætte i anden uddannelse.

Hvor:

Du kan tage uddannelsen som erhvervsassistent i Børn, Unge & Ældre på alle baseskolerne: Nordvestsjællands Produktionsskole, Produktionsskolen Holbæk, Kalundborgegnens ProduktionsskoleSlagelse Produktionsskole og Korsør ProduktionsHøjskole