Håndværk & Produktion

Kombineret UngdomsUddannelse Vestsjælland – Håndværk & Produktion er praktisk arbejde og kun lidt teori – og er til dig som gerne vil arbejde med praktiske opgaver indenfor et håndværksfag eller produktionsområdet.Byg

Du er på et håndværksværksted så som – ”Maler”, ”Byg & Anlæg”, ”Metal” og ”Maritimt” – og du kommer til at løse en masse gode opgaver med værktøj, gode materialer og dine hænder.

Det kan være: Byg & Anlæg: Nyt, renovering, taglægning, vægkonstruktioner, facadebeklædninger, elementhuse, døre og vinduer, isolering, brolægning. Maler: Fra gamle malerteknikker, møbler, farve- og materialevalg til almindelige opgaver: Spartling, opsætning af glasvæv, maling af væg, loft og træværk. Metal: All around – fra dreje bøsninger til at fremstille stålhegn og trapper. Her smedes, svejses, klippes, bukkes, slibes, skæres og bores i metal. Maritimt: Traditionel bådebyggeropgaver – laver alt selv lige fra kølbolte, masteknopper og jollebyggeri til kalfatring, spanter, køle, ræling og dæk. Samt sejlads.

OBS! Værkstedsmulighederne varierer lidt fra baseskole til baseskole.

Du kommer også til at arbejde med praktiske projekter sammen med andre – det er noget, som virkeligt bliver til noget!

Du får undervisning i dansk og matematik – på en god måde, så du kan bruge det i dit arbejde og blive dygtigere.

Og en del af tiden vil du være i erhvervstræning hos en håndværks- eller produktionsvirksomhed, så du prøver, ”hvordan det fungerer i virkeligheden”.

Du er en del af et fællesskab – et KUU Vest hold på din baseskole, og I kommer til at have fælles undervisning og oplevelser, som ekskursioner og en udenlandsrejse.

Med denne uddannelse vil du kunne udføre rutineprægede arbejdsprocesser og arbejdsopgaver inden for Håndværk & Produktion.  Du får en bred ufaglært beskæftigelsesprofil inden for eksempelvis: Snedker-, tømrer-, murer-, gulvlægger-, maler-,  smede-, VVS  og glarmestervirksomheder, entreprenør, auto  og maritime fag. Produktionsvirksomheder – fremstilling, proces, service, lager og transport.

Du opnår titlen: Erhvervsassistent i Håndværk & Produktion.

Når du har taget denne uddannelse er der også gode muligheder for at fortsætte i anden uddannelse.

Hvor:

Du kan tage uddannelsen som erhvervsassistent i Håndværk & Produktion på alle baseskolerne: Nordvestsjællands Produktionsskole, Produktionsskolen Holbæk, Kalundborgegnens Produktionsskole, Ringsted Produktionshøjskole, Slagelse Produktionsskole og Korsør ProduktionsHøjskole