Produktionsskolen Holbækproduktionsskolen-Holbæk_web

Basen i Holbæk er Produktionsskolen Holbæk PH, som har til huse i Tølløse i et spændende kreativt miljø på en gammel fabrik. Vi lægger vægt på at vores værkstedsledere brænder for deres fag og er dygtige til at dele både viden og alt det de kan i praksis. Sådan får elever lavet en masse gode arbejdsopgaver, som der læres af. Vi vil også gerne altid kunne leve op til noget, en elev en gang sagde efter en rundvisning på skolen: ”Her vil jeg gå, for I er som en stor, sjov familie… med plads til forskellighed og sammenhold!”. Vi lægger stor vægt på rummelighed – mellem alle os, som har vores daglige gang på skolen – elever, værkstedsledere og vejledere. Vi skal trives sammen for at blive dygtige sammen.

Vi har forskellige uddannelsestilbud på skolen og i dagligdagen er her omkring 80 elever.

Vi udbyder Kombineret UngdomsUddannelse Vestsjælland med følgende fag: Håndværk & Produktion, Børn, Unge & Ældre, Mad & Sundhed samt Oplevelser, Markedsføring & Service.

Kontakt: Base Produktionsskolen Holbæk, Tølløsevej 41, 4340 Tølløse. Telefon: 51 17 01 17. Email: kontor@phweb.dk  www.phweb.dk